Lokalhistorisk Forening for Bevtoft og Tirslund sogne

Erna Holm har boet det meste af sit liv i Bevtoft og bor nu i Toftlund

Af Erna Holm

Er blevet spurgt om jeg vil skrive lidt om min barndom, ungdom mm i Bevtoft, for at gøre det, er jeg nødt til at starte et helt andet sted: nemlig i Branderup, hvor jeg blev født!

Mine forældre, Gunder og Nils Clausen, købte en ejendom i Branderup, den sidste i sognet, skellet gik lige der mod Roost, -Smedegade hed det, det var ellers før vejene fik navne. De kaldte stedet: "Skellet". De købte ejendommen af et ægtepar som emigrerede til Canada. Den blev købt med dyr, maskiner og alt indbo i huset.

Min far var fra Toftlund Sogn, født på Holbækgård, familien flyttede senere til Løbækgård, det var efter 1. verdenskrig. Min mor var fra Ustrup, Vedsted Sogn, de blev viet i Vedsted Kirke 14.12.1929.

I 1930 fik de en dreng - senere - 1932 kom den næste, - i 1933 en pige - nu var pladsen trang, stuehuset var fugtigt, der blev lagt planer om at bygge et nyt stuehus, - også fordi min bedstemor (mormor) var enke, hun hjalp økonomisk, ville gerne flytte ud til dem, pengene var små, men på den måde hjalp de hinanden, bedstemor fik sin egen afdeling med stue og værelse. Det var i 1936, jeg blev født i 1937, da var det hele nyt, og der var mere plads til familien, i 1938 kom der en dreng - så det gav mening med byggeriet. Der var ikke elektricitet i det område endnu, men sådan var det jo flere steder!

Der var uro i Europa - og verden omkring os og i '1940 brød krigen ud, selvom jeg kun var tre år, husker jeg 9. april som en dag med en forfærdelig larm af flyvemaskiner; det så ud som om de hang i træerne, alvoren kunne ikke skjules i de voksnes ansigter, men vore forældre formåede at gøre vores hjem til et trygt sted, der var højtlæsning af børnebøger, det var far der læste for os, - søndagene var noget særligt, dagen var forberedt, så kun det nødvendigste skulle gøres i hus og stald, mor havde hvidt stivet forklæde på; det var jo søndag!!

Vi sad alle omkring spisebordet i stuen, med petroleumslampen over, - det eneste sted, der var lys det samme var sparsomt! Kan huske bøger som, "Børnene i Nyskoven" og "Onkel Toms hytte" Der blev spillet: Æsel, Ludo, Dam og også Bob!

Der blev sunget meget, vi havde et harmonium, som mor spillede på, vi lærte mange sange, kirkegang hørte med til søndagene; der var også søndagsskole- men under krigen var det ikke altid fast.

Det var under krigen, jeg begyndte at gå i skole, syntes det var lang vej og bakken det sidste stykke var høj (det var den gamle skole ved Forsamlingshuset)

Lærer Jensen og frk. Kristensen var de lærere, der var. Frk. Kristensen havde de små klasser. Vi gik i skole om eftermiddagen. Vi lærte at stave, skrive, regne og havde bibelhistorie, da sang vi også de bibelske sange og havde salmevers for. Vi lærte også en aftenssang, som jeg har lært vores børn; "Aftenrøden skær og fin" (af G. Rode 1878, skolemand) - tror ikke det var svært eller træls, det med at lære udenad, blev jo sunget ind i os. Bogstaver og sætninger blev sagt i kor og vi skrev på skifertavle med griffel, der var ingen papirsspild, tavlen blev tørret ren med en "svamp"; det var en sammenrullet klud, der var bundet fast med et stykke sejlgarn.

På et tidspunkt under krigen "tog" tyskerne skolen eller besatte den, de skulle bruge den til indkvartering mm; de lå jo i skyttegrave lige omkring os. Der var også huse i byen, som de overtog, og der gik der vagter udenfor, bevæbnede; frem og tilbage.

Jeg husker ikke og har ingen fornemmelse af præcist, hvornår skolen blev besat af tyskerne; måske de sidste måneder af krigen i 1945. Vores skolegang blev flyttet til Branderup Mølle, som havde en stor opvarmet stue, hvor landmændene kunne få kaffe/ en skænk, mens de ventede på deres korn blev malet. Der gik så de store om formiddagen og vi - de små- om eftermiddagen.

Husker jeg var meget utryg ved at gå forbi de bevogtede huse, troede de skød efter mig, når jeg vendte ryggen til. Jeg turde ikke fortælle nogen om min angst, ved ikke hvorfor, det havde været bedre og derfor kan jeg heller ikke - stadig lide at små børn får skydevåben som legetøj.

Så kom den dejlige 4. maj, som var min søsters 12 års fødselsdag. Far sad som sædvanlig på bestemte tider med hovedet helt inde i den skrattende radio, og vi fem omkring bordet, fik et blik sendt, når vi larmede, der skulle være ro!!

Vi fik lov til at gå ud og lege den aften, p.g.a. fødselsdagen, så kom far ud og fortalte os at Danmark var frit! - Naboerne stimlede sammen, alle glædede sig - en lang, lys og dejlig sommeraften, som en pige på otte år husker tydeligt! Der blev brygget kaffe - af rigtige bønner - som var gemt til lejligheden.

Husker at far gik over i laden, vi fulgte med, der lå polske krigsfanger, som tyskerne havde taget med, de skulle grave skyttegravene for dem, - de havde det usselt, far bød dem ned til kaffe, - men de ville hellere sove, der ventede dem en lang vandring hjemad, - til hvad?? -ingen vidste noget om deres familier eller deres land !! - Sært!!

Den 5. maj ringede alle kirkeklokker i Danmark, - ved der også blev sendt mange takkebønner op til Gud - ja - Danmark var frit! Dannebrog vajede overalt!

Senere så vi, hvordan de tyske soldater vandrede forbi på vejene, - hårdt for dem - de havde nok heller ikke ønsket krigen, og skulle nu hjem til et sønderbombet land!

Skolen blev igen vores, der gik en tid med reparationer, flere af gulvbrædderne var blevet brugt til at fyre med, der var jo isvintre under krigen og tyskere fryser jo også!! Tror at det måske først var efter sommerferien 1945 skolen kom i brug igen.

1. april 1946 blev skelsættende for vores familie, mine forældre købte en ejendom i Bevtoft af min onkel og faster og vores blev solgt til en nabo. Vores nye hjem lå tæt ved Diagonalvejen, var vist kendt som "Rostgårds gård" dengang; Vores familie hed Støvring og havde kun boet der under krigen, senere er den kendt som Finks gård, "Toftegård" hedder den.

Bedstemor flyttede naturligvis med og fik også der sin egen stue.

Min ældste bror blev konfirmeret i april 1945 - '14 dage efter (i 1946) vi flyttede blev den næstaeldste konfirmeret i Branderup, hvor han havde gået til præst.

Vi andre på 13, 9 og 8 år startede skolegangen i Bevtoft, Jeg blev hurtigt glad for Bevtoft Skole, tror krigens skygge lå lidt over både hjemmet og skolen i Branderup; især mindedes jeg luftalarmerne både ved nat og dag - kan stadig mærke fornemmelsen af den lyd, når der hvert år er sireneprøve i hele landet, vist nok i maj måned!

Vi fik også et dejligt hjem i Bevtoft, og tænk der var elektrisk lys, sikke en herlighed, bare trykke på en knap! Det var også en lettelse i landbruget, både af malkning, når kornet skulle males og ved roeraspning.

Der var god plads ude og inde, bl.a. en dejlig frugthave; mor gjorde - hvad hun også gjorde før - rugede kyllinger ud, under en skrukhøne. Da vi fik gæs og ænder, blev der også lagt æg fra dem, under en høne - det var dejligt at følge også de ting!

I skolen havde vi lærer Madsen og frk Holm og her var frk Holm nok også med i de små klasser - senere fik vi fru Ovesen, lærer Klemmensen - tror også Johs. Lauridsen var i slutningen af min skolegang. Han afløste måske lærer Klemmensen.

Lærer Madsen var en god fortæller det var noget af en opgave at ha 2-3 årgange ad gangen. Som jeg husker det, gik lærer Madsen op og ned mellem bænkene, med hænderne på ryggen og fortalte meget levende - og udenad - det var bibelhistorie, Danmarks historie og historien om de Nordiske guder, Vikinger , - drabeligt!!

Verdenshistorie fik vi også, vi vidste, via koftet ved tavlen, nogenlunde hvor landene lå og måske hovedstædernes navne; det var ikke så grundigt, for hvem kom ud i den store verden, sådan tænkte man lidt dengang - tror jeg!

I sangtimerne gik lærer Madsen også op og ned, med violinen, ve dem, der ikke sang med, så ku'der vanke et svirp med buen, oveni hovedet!

En sang vi vist alle skulle lære var: "For alle de små blomster" - helst på fynsk, da han jo var fynbo.

Lærer Klemmensens botaniktimer var jeg meget glad for; vi gik turen op ad Hyrup Bakke mange gange. Vi skulle samle et vist antal blomster undervejs; lidt oppe lå en en grusgrav (på Thielsens mark), der sad vi så og gennemgik navnene på blomsterne - læde om kronblade, bægerblade osv.

Synes at jeg havde en rigtig god skoletid i Bevtoft, vi hyggede os sammen i frikvarteret med boldspil og forskellige lege; husker ikke at nogen blev holdt ude af fællesskabet.

Vinteren 1946-47 var lang, hård og streng - først med barfrost fra før jul, senere rigtig meget sne, Galstedvej, som var vores skolevej blev hurtigt lukket, senere også Diagonalvejen, snerydning bestod mest af mænd med skovle, mælkekusken og andre kunne ikke komme frem, det var en kold og besværlig tid! Husker min egen skuffelse over, at jeg ikke kunne komme i skole på min 10 års fødselsdag den 28. februar pga snestorm.

Lidt plaster på såret var, at min faster fra København i god tid havde sendt fire bind af H.C.Andersens eventyr. Mor havde gemt den brune pakke med sejlgarn omkring, til dagen. Dejligt!! Tror de var købt antikvarisk, det var jo ligemeget! det var med gotisk skrift, "krøllede" bogstaver sagde vi dengang. Det er først indenfor de sidste år, jeg har foræret dem til voksne børnebørn.

Tøbruddet var ligeså voldsomt som vinteren var hård; det skete først i april, smeltevandet kom helt oppe fra Galsted og løb som en å, ad vejen videre ned gennem Calløs gård (nede i byen)og videre ud i Gels Å. Karlene på Calløs gård var så flinke, at de hjalp de mindste skolebørn ( bar dem) igennem strømmen, når de skulle til og fra skole den vej hjem. Gummistøvler var der ingen der ejede, var også en mangelvare længe efter krigen.

Men også det år blev det forår! Der blev sået på markerne sent, - min søster blev konfirmeret i april, - da var Galsted vejen ikke helt farbar endnu. Foråret gik over i tørke, så det år blev der ikke meget hverken strå eller aks!

Fugtige somre fulgte eftet hvor negene i høsten skulle vendes -nogle gange sprættes op for at tørre, når der endelig var sol og blæst, -det var også slemt! - Så, ja, der har også været klimaforandringer dengang!!

En stor glæde var, at vi fem søskende fik en lillebror i 1949, jeg var i hvert fald så glad!!

Året med tørke og de fugtige somre tog meget på vores far, han blev syg, kastede blod op, det var alvorligt, vi gik alle stille med dørene, lægens og mors ansigter sagde det hele; der blev ikke sagt eller spurgt så meget dengang, sådan var tiden også. Men langsomt kom han til kræfter; helbredet blev aldrig det samme, og en beslutning blev vist taget, om at sælge gården.

Lidt om konfirmandundervisning 1950-51

Hans og Ernas gård på Kongens Hede

Senere blev der lavet byggeplaner. Jordlovsudvalget havde nogle standard tegninger med de må|, der måtte være udvendigt, vi måtte dog flytte om på skillevægge indenfor; dog skulle de godkendes. Det var murer Riis fra Tirslund, der byggede vores, det blev godt!

Det var ikke regnen, der forstyrrede byggeriet for håndværkerne, 1959 blev en meget tør sommer, vi fik en byge Grundlovsdag ellers var det småt med væde fra forår til høst!

Vi blev viet af Pastor Nissen den 18.12.1959 og flyttede ind i et næsten færdigt hjem.

Vi fik fire børn, to drenge og to piger, som nu alle er gift.

Det var 42 gode år vi fik på Kongens hede, sammen med de fem andre par, fra starten var vijo alle: Nybyggere! - og fik hver vores historie.

Vi flyttede til Toftlund i august 2001. Hans døde af hjerlestop den 21. juni 2002 og er begravet på Toftlund Kirkegård.

Da hun senere fik en ny salmebog, var det første hun undersøgte, om dette ritual fandtes i den. Det gjorde det så ikke.

Til slut fortæller Eva om alt det uden for hjemmet, som både hun og Jens deltog ivrigt i. Jens var med i Ringriderforeningens bestyrelse og kasserer i Ungdomsforeningen. Eva var med i Husholdningsforening, i Røde Kors og i mange år i menighedsrådet.

43 år blev det til på Diagonalvej og parret flyttede til hus på Krügersvej.