Bevtoft - historisk set
Af Edel Meilandt Andresen, Lokalhistorisk Forening
Omkring 1330 kaldtes byen ifølge Trap Danmark Bethætoft, og 150 år senere Beuetoft. I dag hedder byen Bevtoft. Den ligger smukt ved eng og å midt i Bevtoft Sogn.
Til Bevtoft Sogn hører de mindre landsbyer Hjartbro, Hyrup, Neder Jerstal og Strandelhjørn.
Tidligere var der fire skoler i sognet, men ved kommunalreformen i 1970 blev tre af skolerne nedlagt, og kun Bevtoft Skole fortsatte. Den ældste del af skolen blev bygget som tysk skole i 1912 under det tyske herredømme og er siden blevet udvidet flere gange. Før 1912 var der skole på det sted (Krügersvej 39), hvor huset nu er fjernet
I 1930 var der 288 indbyggere i Bevtoft, og i 1955 var indbyggertallet vokset til 381. I 1960 var der 401 indbyggere fordelt på 138 husstande, og i dag er der ca. 750 indbyggere i Bevtoft
Krügersvej ca. år 1900. Det er Bevtoft Kro til højre. (Kilde: arkiv.dk)
I 1960 levede de fleste i byen af landbrug, håndværk og lidt industri. Der var mange butikker, bl.a. fire købmandsbutikker, slagter, bager, grønthandler, skomager, el-butik og trikotagebutik. Der var også en sparekasse, et posthus, en kro og et forsamlingshus. Midt i byen lå mejeriet, hvor den kendte Bevtoftost blev produceret.
Bevtoft Kirke stammer fra 1100-tallet og består af et romansk kor og skib samt et sengotisk tårn. Kirken blev i 1989 restaureret indvendigt, og i 2021 fik den et nyt våbenhus.
Bevtoft Kirke 2024
På kirkegården er der en mindesten for Hans A. Krüger, gårdejer, rigsdagsmand i Berlin under den tyske periode og forkæmper for danskheden i Sønder jylland. Krügersvej er opkaldt efter ham. Krüger blev født på Bevtoft Kro, hvor hans far var kromand og ejer af Bevtoftgård, lige ved siden af kroen. Krüger overtog begge dele efter faderens død og købte også Bevtoft Møllegård, hvor han boede den sidste del af sit liv.
Krügers mindesten på Bevtoft Kirkegård
Overfor kirken, i det lille anlæg, står en mindesten, som blev rejst af byens borgere i 1920 til minde om Genforeningen. De ord, som Krüger altid brugte i kampen for danskheden, står nederst på stenen:
"Vi ere danske, og vil vedblive at være danske."
Forsamlingshuset i Bevtoft blev bygget i 1908 af den dansksindede del af befolkningen. Der var brug for et sted, hvor man kunne mødes og samles omkring danskheden. Der blev sunget fra den blå sangbog, og der var taler og sønderjysk kaffebord. Da Sønderjylland i 1920 blev stemt tilbage til Danmark, blev det fejret med en stor festlighed i forsamlingshuset med mange deltagere.
Bevtoft Forsamlingshus 1908. (Kilde: arkiv.dk)
Indtil sommeren 1989 lå Gelsåen, som de fleste andre vandløb, som en helt lige kanal. Store strækninger af Gelså blev i begyndelsen af 1950'erne rettet ud til lige kanalagtige strækninger for at fremme vandafledningen. Men det daværende Sønderjyllands Amt gennemførte en restaurering af Gelså ved Bevtoft i 1989, så åen nu slynger sig gennem engene igen – omtrent som før udretningen i 1952. I forbindelse med tilbagereguleringen af Gelså sørgede Borgerforeningen, ved hjælp af midler fra kommunen og fonde, for at få udbygget stinettet langs åen og omkring den.
Gelsåens forløb i hhv. 1954 - 2 år efter udretningen, og åens forløb i dag efter tilbagereguleringen i 1989.